Rynkeby - fra fravær til nærvær
Artiklen er fra Samarbejdsnævnets årsrapport 2009
Rynkeby A/S er et selvstændigt datterselskab under Arla Foods. Virksomheden sidder på 1/3 af markedet i Danmark og Sverige med deres varemærker. Virksomheden har siden år 2001 gennemgået en stor udvikling, og der er i de forløbne år investeret omkring 400 millioner kr. i fabrikken. Derfor har den været mere i forandring end gennemsnittet af sammenlignelige virksomheder. Der er sket store personalereduktioner og lukning af produktionssteder, så der har været meget at skulle igennem. Lars Petersen fortæller, at sundhed og nærvær har gennem de senere år har betydet uhyre meget, for virksomheden vil gerne fremstå som en virksomhed med sunde produkter, og at de derfor også gerne vil have sunde medarbejdere.
Lars Petersen (LP): Omkring år 2001 havde vi i produktionen et fravær på 7-8 %. I enkelte produktionsafdelinger lå fraværet på over 10 %, så det var et problem for den enkelte medarbejder at være syg. Samtidig var det et problem for virksomheden, som jo havde planlagt at skulle producere en vis mængde varer. Så det var en win-win-situation at starte et projekt for at få folk i arbejde.
Hvordan kom I i gang med projektet?
LP: I 2002-03 indledte vi en dialog med medarbejderne om, hvordan vi kunne ændre dette billede. Dengang var det sådan, at årsagen til et fravær var en privat sag, og det var ikke noget, som ledelsen skulle blande sig i. Det var et af de første dogmer, vi skulle have gjort op med, for vi mente, at det var sund interesse for de ansatte, at vi også vidste, hvad de fejlede. Vores interesse skyldtes, at vi gerne ville vide, om der var nogle ting på arbejdspladsen, som var med til at give dette fravær.
Dorte Schmeltz (DS): Samtidig gik vi ind og udpegede trivsels- og sundhedskoordinatorer i de enkelte selvstyrende grupper.
Hvad går jeres sundhedsprojekt ud på – udover at sælge sunde produkter?
DS: En gang om året samler vi alle vores trivsels- og sundhedskoordinatorer, og sammen sætter vi mål for fremmødet på fabrikken. Vi ser også på arbejdsulykker og ”tæt-på-situationer”. Dernæst laver vi en plan for at nå disse mål. Det sker ved at se på, hvor vi er nu, og hvor vi gerne vil hen. Dernæst ser vi på, hvordan vi når derhen. Nogle af vores tiltag er en sundere kantine, vores eget motionscenter og et mobbeprojekt. LP: I forbindelse med fraværsprojektet gik vi også ind og så på sundheden, og tilbage i 2004 skulle vi lave en helbredsundersøgelse af vores skifteholdsmedarbejdere. Denne undersøgelse udvidede vi til at omfatte en egentlig sundhedsprofil af alle medarbejdere på fabrikken. Senere er også funktionærerne kommet med.
Hvad går sundhedsprofilen ud på?
LP: Gennem sundhedsprofilen får folk tal på deres helbred. De får målt BMI, kolesterol osv., og det giver en god og sund debat i virksomheden, når medarbejderne taler sammen om tallene. I de perioder, hvor vi laver sundhedsprofiler, kan vi også mærke, at der er mere aktivitet i vores motionscenter. Så folk tager det virkelig alvorligt og tænker på det. Nu er hele tidsånden i samfundet jo også med os, for hele samfundet er meget fokuseret på emnet.
Hvad viste de første sundhedsprofiler?
LP: Noget af det første, vi fandt ud af, var, at f.eks. konditallet var højere hos funktionærer end hos de timelønnede. Det gav en hovsa-erkendelse hos de fleste timelønnede, som jo mente, at de bevægede sig meget hver arbejdsdag, og at det var godt nok. Funktionærerne derimod sidder bag et skrivebord, og det ved de, ikke er godt nok. Derfor cykler eller løber de i fritiden.
Hvad har I gjort for at følge op på sundhedsprofilerne?
LP: Vi har lavet slankehold for dem der har behov for at have nogen at støtte sig til, hvis de var overvægtige. Vi har også haft rygestopkurser, og det har haft en god effekt. Da vi startede, røg halvdelen af de timelønnede medarbejdere, og nu er det reduceret til 1/3. Vi har også vores eget cykelhold, Team Rynkeby, som samler penge ind til Børnecanserfonden. Desuden har vi et mål om at cykle til Paris. Faktisk var der 10 % af virksomhedens medarbejdere, der cyklede de 1.200 km. til Paris i 2008. Inden da trænede de 3.000 km. på landevejene. Endelig støtter vi også aktivt forskellige motionsløb her i området. Men det vigtigste ved projektet er nærværet. Vi gennemfører nærværsamtaler, hvor vi har en dialog med medarbejdere, som har for meget fravær. Vi finder årsagerne til fraværet og får lavet en fælles plan for at komme ud af det. Hvert år får alle medarbejdere hos Rynkeby et sundhedscheck. Det kom som en overraskelse for de timelønnede, at funktionærerne havde et bedre kondital end dem selv, som bevægede sig meget af dagen.
Hvilke kriterier arbejder I ud fra, når I finder årsagerne til fraværet?
DS: Det er de medarbejdere, som er på vej ind i et fravær. Det kan være mandagsfravær eller der kan være et andet mønster i det. Samtalerne afholdes af de enkelte ledere, og medarbejderne har ret til at have deres tillidsrepræsentant med. Vi har lavet et skema, så vi tager udgangspunkt i fakta. Så kigger vi på årsagerne til fraværet, og om virksomheden kan gøre noget for øge fremmødet, og om medarbejderen evt. selv kan gøre noget. Så der er lagt op til en åben tovejssamtale.
Gav det konflikter at tage disse samtaler om fravær og omsorg?
LP: Vores politikker er løbende blevet justeret, så der er kommet mobbepolitik, rygepolitik, og der er kommet en revision af vores fremmø- depolitik – som tidligere hed fraværspolitik. Disse politikker er løbende blevet udviklet i regi af vores samarbejdsudvalg, og der har været en god forståelse for dette arbejde. Det eneste punkt, hvor vi på et tidspunkt var uenige, var i forbindelse med dokumentationen af samtalerne. Her frygtede medarbejderne, at det var en første advarsel til en fyring. Fra arbejdsgiverside var det mere ment som et udtryk for, at det skal tages alvorligt. Men der har været stor opbakning fra medarbejdernes side, for alle vil jo gerne være sunde og raske.
DS: De sunde og raske vil også gerne have, at deres kolleger kommer hver dag. Det er vigtigt for at de kan have en god dag hernede. I har også arbejdet med mobning DS: I vores trivselsanalyse fik vi at vide, at vi havde begyndende mobning, og det kom bag på os. Vi har måske en for hård tone og bruger sort humor.
LP: Lederne har været for dårlige til at se det, og medarbejderne har været for dårlige til at fortælle deres leder om det.
DS: Vi har også indført en smiley for trivsel. Det er et projekt, som vores sundheds- og trivselskoordinatorer står for. Her skal medarbejderne hver dag give udtryk for, hvordan de har oplevet dagen.
Ser I noget mønster i et manglende fremmøde?
LP: Det er meget individuelt. Men det der ofte kommer frem i samtalerne er, at det er problemer i hjemmet, enten en skilsmisse eller noget med børnene, som afstedkommer det. Selvfølgelig er der stadigvæk de fysiske skavanker – der er nogle medarbejdere, der har et dårligt helbred. Men jeg synes ikke, at man længere hører så meget om nedslidning eller ondt i ryggen.
Hvornår begyndte I på jeres sunde kantine?
DS: Det er nogle år siden, og på mandag er det slut med wienerbrød og slik. Så vi arbejder fortsat med at lave kantinen sundere. Vi har haft di- ætisten fra kommunen på besøg for at fortælle os en masse om sundhed.
Hvordan så jeres kantine ud, før I gik i gang med sundhedsprojektet?
DS: Der var rigtig meget fastfood, smør og fedtstoffer i kantinen. Det er erstattet med sunde ting, og vi har fået salatbar for mange år siden. Tidligere fik vi også store boller af hvedemel, det er skiftet ud med havregryn og sunde ting.
Det må have kostet ekstra at lave sund mad i forhold til tidligere?
LP: Der er nu tre mand i kantinen mod tidligere to. Brugerbetalingen skal betale råvarerne, og jeg mener ikke, at der er nogen væsentlig forskel. DS: Vi har også haft et forsøg med at servere varm mad til aftenholdet, og det blev en stor succes. Imidlertid har vi for øjeblikket besparelser overalt i virksomheden, så det har ikke fået lov til at fortsætte.
Hvordan ser det ud med arbejdstiden?
LP: Tidligere var vi en traditionel virksomhed som kørte i 3-hold skift. Det gjorde, at folk fik brudt deres døgnrytme hver 3. uge, og der er unHos Rynkeby på Midtfyn gør de meget ud af deres fem værdier, og de bliver udbasuneret, så ingen kan være i tvivl om deres eksistens. 57 dersøgelser, som viser, at det ikke er sundt. Vi lavede det om, så der er to hold, som skifter mellem dag og eftermiddag, mens vi har etableret et fast nathold. Tidligere havde vi også 12-timers vagter, men det har vi afskaffet. Jeg tror, at det er fraværsfremmende.
I har også et motionscenter
DS: Ud af de 220 medarbejdere er 70 af dem tilmeldt vores motionscenter. De betaler en tier om ugen, og de penge går helt ubeskåret til indkøb af nye instrumenter. Vi har haft tilbud om undervisning af en fysioterapeut. Lige nu boomer fremmødet, for vi har lige fået lavet sundhedscheck overalt i virksomheden. Så får man i samarbejde med sygeplejersken lavet en handlingsplan til forbedring af sundheden, og så kan man i slutningen af året få checket, om man faktisk har levet op til det. En gruppe særligt flittige brugere af motionscentret er vores ungarbejdere. De er ganske vist 18 år, men går stadig i skole. Vi har også fået indført massage, og det er blevet rigtig populært.
Hvorfor har I indført sundhedsforsikring?
Sidste år fik alle medarbejdere tilbudt en sundhedsforsikring, og det har været med til at nedbringe antallet af langtidsfravær. Der er rigtig mange medarbejdere, som har taget imod det, og det fungerer godt, for de kan komme hurtigt i behandling og er hurtigt tilbage på arbejdspladsen.
Hvordan ser I på fremtiden hvad angår evt. nye sunde tiltag?
LP: Jeg kunne godt tænke mig, at vi som virksomhed kunne involvere medarbejderne i nogle flere fælles sunde aktiviteter. Nu er jeg selv deltager i vores cykelhold, hvor vi er ca. 15 Rynkeby-medarbejdere. Her er vi sammen, lagermedarbejdere og direktører, på en anden måde. Når vi kryber i dette latterlige cykelkostume, er der ikke forskel på os. Så cykler vi og hygger os og har et fællesskab, som vi på en eller anden måde også trækker med tilbage ind i virksomheden. Der bliver en anden respekt for hinanden, og den tror jeg kun, man kan få ved dette samvær.
Vil man se et Rynkeby-hold på andet end en cykel?
LP: Jeg tror, at firmaidrætten får en renæssance. I vores medarbejdertilfredshedsanalyse scorer vi meget højt på punktet virksomheden og dens produkter. Der er ingen tvivl om, at medarbejderne er meget stolte over at arbejde hos Rynkeby.
Læs også Palle Ørbæks artikel: "Forebyggelse af sygefravær/sikring af nærvær gennem sundhedsfremme på arbejdspladsen"