Samarbejdsnævnet DA-LO lancerer ny hjemmeside

Så er Samarbejdsnævnet DA-LO’s nye hjemmeside gået i luften! Du kan finde den hér: www.samarbejdsnaevnet.dk.

Hidtil har du modtaget Samarbejdsnævnets trykte årsrapport med artikler og nyheder. Men nu er nævnet gået digitalt. Det sker for at give en mere målrettet og ajourført information til dig og de øvrige medlemmer af jeres lokale samarbejdsudvalg. Samtidig kan vi præsentere jer for den store kapital af viden, som tidligere temaer kan give jer i den daglige udvikling af jeres virksomhed.

Tilmeld jer Samarbejdsnævnet DA-LO’s nyhedsbrev
Nævnet vil fremover sende nyhedsbreve efter behov, og det vil i første omgang sige 3-4 gange om året. Tilmeld jer allerede nu til nyhedsbreve hér: http://www.samarbejdsnaevnet.dk/nyhedsmail/.

Send venligst denne mail rundt til alle dine kolleger i SU med opfordring til at tilmelde sig. I kan når som helst logge ind og ændre jeres abonnement. 

Tilmeld jeres samarbejdsudvalg
Samarbejdsaftalen gælder for alle virksomheder på DA/LO-området. Samarbejdsudvalget DA-LO ønsker et bedre overblik over, hvilke virksomheder der har etableret et SU. I bedes give besked per e-mail til DA, mailto:su@da.dk om I har et samarbejdsudvalg. På den måde kan nævnet fremover give jer den bedste og mest målrettede information og service.

Engagement og trivsel giver fremdrift og konkurrencefordele på det danske arbejdsmarked. På den nye hjemmeside vil du fremover kunne finde inspirerende cases, som du kan bruge her og nu i dit eget SU.