Forebyggelse af sygefravær/sikring af nærvær gennem sundhedsfremme på arbejdspladsen

Perspektiverende artikel fra Samarbejdsnævnets årsrapport 2009

Af direktør, dr. med. Palle Ørbæk, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Alt for mange sygemeldte vender ikke tilbage til arbejdspladsen eller til arbejdsmarkedet i det hele taget. Antallet af personer, der modtager sygedagpenge, er vokset med knap en sjettedel i løbet af få år. Samtidigt er den gennemsnitlige længde af et sygedagpengeforløb vokset fra ni til over ti uger, da især det lange sygefravær vokser. Antallet af personer, der får sygedagpenge i over et år, er i perioden vokset med over en tredjedel. Analyser og forskning viser, at risikoen for, at den enkelte sygemeldte ender på førtidspension, bliver større, jo længere sygefravær den enkelte har. Dette betyder, at stadigt flere mennesker risikerer at ryge helt ud af arbejdsmarkedet men også, at virksomhederne pålægges store omkostninger og tab af kompetence.

Langt hovedparten af alle voksne i den erhvervsaktive alder i Danmark er i beskæftigelse og tilbringer en stor del af deres vågne tid på arbejde. Forebyggelsen omkring risici i det fysiske og psykiske arbejdsmiljø kan påvirke medarbejdernes sundhed og fungerer på mange områder rigtigt godt i Danmark. Inden for visse områder og faggrupper har arbejdsmiljøet dog stadig for stor negativ indflydelse.

Et godt arbejdsmiljø kan være med til at forebygge, at medarbejderne bliver syge. Og et godt arbejdsmiljø kan sikre, at medarbejderne kommer hurtigere tilbage på arbejdspladsen igen, hvis de først er blevet sygemeldt. Arbejdsmiljøindsatsen er derfor et vigtigt led i indsatsen for at få sygefraværet ned. Sygefraværet falder bl.a., når medarbejderne føler sig anerkendte for det, de laver, og når de får opbakning og støtte fra kollegaer og ledelsen i de situationer, hvor de har brug for det.

Vi har dog alle et ansvar for vores egen generelle trivsel og helbred. Forskningen viser, at helbred og sygefravær også skyldes faktorer i den enkeltes livsstil – f.eks. rygning og overvægt. NFA har undersøgt arbejdsmiljøet i ældreplejen i Danmark. Her viste det sig, at især rygning og overvægt giver højere sygefravær. Undersøgelsen viste også, at personer, der selv vurderer, at deres kondition og styrke er lav, har et meget højere sygefravær end andre kolleger. NFA kom i deres undersøgelse frem til, at en forbedring af den enkeltes livsstil og fysiske formåen havde en lige så stor forebyggende effekt på sygefraværet som forbedringer af arbejdsforhold.

Arbejdspladsen er derfor en væsentlig arena for indsatser over for usund kost, rygning, alkohol og fysisk inaktivitet. Dertil kommer, at virksomheder kan have incitamenter til selv at igangsætte forebyggelsesinitiativer over for medarbejderne med henblik på at undgå sygefravær mv.

Balance mellem medarbejdernes fysiske formåen og de fysiske belastninger i arbejdet
En generel anbefaling er, at energikravet i løbet af arbejdsdagen i gennemsnit ikke må overstige 30 procent af personens maksimale kapacitet. En større belastning fører til udtrætning, populært kaldet nedslidning, og øget risiko for blodprop i hjertet.

Energikravet ved fysisk tungt arbejde - f.eks. rengøring - er på et niveau hvor kun unge danske kvinder med god kondition har tilstrækkelig høj maksimal kapacitet til at kunne udføre arbejdet uden risiko for nedslidning. Ved 50-års alderen er kvinders gennemsnitlige maksimale kapacitet faldet så meget, at energikravet ved rengøringsarbejde udgør cirka 50 procent af den maksimale kapacitet, og ved 60-års alderen er det tæt ved 2/3 af maksimum.

Paletten af mulige virkemidler er bred. I forhold til at opnå en god balance mellem fysisk kapacitet og de fysiske krav i arbejdet kan indsatsen omfatte:

• Mindre fysisk anstrengende arbejdsopgaver, hvor tempo- og arbejdsmængde tilpasses medarbejderens funktionsevne og fysiske kapacitet

• Effektiv motion og styrketræning som del af en integreret sundhedsfremme på arbejdspladsen.

Danske virksomheder har de seneste år rettet stadig større opmærksomhed mod motion på arbejdspladsen, dels fordi sundere medarbejdere er mere produktive og har mindre sygefravær, dels fordi sundhedsfremme på arbejdspladsen i stigende grad signalerer en attraktiv arbejdsplads. De individuelle forskelle i fysisk (og psykisk) kapacitet vokser med alderen. For at undgå den situation, at forsat arbejde fører til et fald i helbred og trivsel, kan man overveje en særlig målrettet motionsindsats for den del af medarbejderne (typisk seniormedarbejderne), der har den laveste kapacitet.

Forskning i Finland har vist, at en forbedring af den fysiske kapacitet i denne gruppe i meget høj grad øger personernes arbejdsevne og også giver forbedret funktionsevne og trivsel i mange år efter, at disse personer går på pension.

Organisatorisk forankring af det forebyggende arbejde
Traditionelt har der været skelnet imellem hhv. arbejdsmiljøindsatser og indsatser, der vedrører vores livsstil. Lovgivningsmæssigt henhører de to typer af indsatser derfor også under forskellige myndigheder. Arbejdsmiljø og livsstil påvirker imidlertid de samme helbredsforhold, og der kan derfor være grund til at anvende en mere integreret tilgang.

En anden meget vigtig begrundelse for at integrere sundhedsfremme i den bredere arbejdsmiljøindsats i virksomhederne er, at man hermed har større chance for at nå de målgrupper, der har mest behov for en sundere livsstil. I modsat fald er der en risiko for, at sundhedsfremme bliver et tilbud til de mest ressourcestærke på arbejdspladsen, mens mindre ressourcestærke, som har det største behov, ikke benytter sig af mulighederne.

Erfaringer med forebyggelse på arbejdspladsen viser, at det er lettere at opnå en adfærdsændring, når indsatser er funderet i en gruppe, hvor sociale normer og gruppemekanismer øger den enkeltes incitament til f.eks. at kvitte tobakken. Hertil kommer, at barrierer for deltagelse i sundhedsfremmeprogrammer i form af omkostninger, transport og tid er begrænsede, hvis programmerne er en integreret del af arbejdet.

Flere internationale videnskabelige studier dokumenterer en positiv og langsigtet effekt af sundhedsfremme på arbejdspladsen. En videnskabelig oversigtsartikel fra 2004 konkluderer, at programmer for sundhedsfremme på arbejdspladsen kun er effektive, hvis de inddrager både individuelle og miljømæssige aspekter i deres forebyggende programmer. Programmer med fokus på individuel sundhedsadfærd har kun minimal effekt sammenlignet med programmer, som også inddrager arbejdets organisering og arbejdsmiljøet som væsentlige faktorer med indflydelse på helbredet. En hensigtsmæssig og effektiv sundhedsfremmeindsats på arbejdspladsen omfatter derfor både en individuel og en organisatorisk indsats.

F.eks. har et interventionsstudium vist, at rygeophør er mest effektivt, når sundhedsfremme og arbejdsmiljø integreres i indsatsen. Tilsvarende konkluderer en gennemgang af teorier og metodologier for forebyggelse af fedme på arbejdspladsen, at succesfyldte arbejdspladsinterventioner over for fedme bl.a. er karakteriseret ved at tage fat om både interpersonelle, miljømæssige og organisatoriske faktorer.

Sundhedsstyrelsen gennemførte i 2007 en stikprøveundersøgelse af virksomhedernes arbejde med sundhedsfremme på arbejdspladsen med særligt fokus på mad, motion og fysisk aktivitet, behandlingsordninger, rygning, alkohol og psykisk arbejdsmiljø, herunder stress. Undersøgelsen dokumenterer, at danske virksomheder i dag har styrket indsatsen i forhold til sundhedsfremme. En stor del af de udspurgte virksomheder ser sig selv som medansvarlige for medarbejdernes sundhed og tilbyder derfor f.eks. kurser om rygestop og egentlig behandling som f.eks. massage eller fysioterapi – helt eller delvist betalt af virksomheden. En udredning fra Arbejdsmiljørådet viser tilsvarende, at medarbejderne generelt er positive over for sundhedsfremmeaktiviteter på arbejdspladsen.

Det er ikke svært eller kedeligt
Institut for Idræt, Københavns Universitet har for nyligt offentliggjort opsigtsvækkende forskning, der viser, at tolv ugers motionsfodbold er væsentlig mere sundhedsfremmende end et tilsvarende omfang motionsløb blandt utrænede og overvægtige mænd. Den positive effekt af motionsfodbold ses bl.a. på kondital, blodtryk, kolesterol, fedtprocent, fedtforbrænding og muskelmasse.

NFA har nu igangsat et forskningsprojekt ’Fodbold og integreret sundhedsfremme på arbejdspladsen’ der skal give svar på følgende centrale spørgsmål:

Hvordan kan man tilrettelægge fodbold på arbejdspladsen som et motionsinitiativ, så det opnår størst mulig accept og deltagelse blandt medarbejderne, og samtidig fører til en god sundhedsfremmende effekt?

Skal foldbold på arbejdspladsen tilrettelægges på en særlig måde for at opnå høj tilslutning blandt bestemte grupper af medarbejdere, f.eks. kvinder, medarbejdere over 45 år, medarbejdere med forhøjet blodtryk, fysisk inaktive og/eller overvægtige medarbejdere?

I hvilken udstrækning ændrer fodbold på arbejdspladsen medarbejdernes livsstil og deres selvopfattelse/selvtillid?

I hvilken udstrækning kommer de sundhedsfremmende effekter af fodbold på arbejdspladsen til udryk ved lavere sygefravær, større jobtilfredshed eller ved, at medarbejderne føler sig mere oplagte, motiverede og engagerede?

I hvilken udstrækning øger fodbold på arbejdspladsen virksomhedens sociale kapital gennem forbedrede sociale relationer?

Nye danske forskningsresultater viser, at styrketræning er et effektivt middel til at mindske kroniske smerter i nakkemusklerne. Resultaterne viser, at målrettet styrketræning er effektivt til at mindske kroniske smerter i nakkemusklerne. Et ”smertebarometer” viste, at smerterne hos deltagerne i forskningsforsøget blev mindsket med i gennemsnit 79 % efter ti ugers træning. Effekten var stort set uændret ved en kontroltest ti uger efter træningsperiodens afslutning.

Resultaterne kan få stor betydning for fremtidig forebyggelse og behandling af kroniske smerter i nakkemusklerne, og det kan komme til at berøre ganske mange. Antallet af personer, som har smerter i nakkemusklerne, er nemlig steget støt gennem de seneste to årtier, og det er nu en af de mest almindelige former for besvær i USA og Europa.

Jeg vil også fremhæve et NFA-ledet forskningsprojekt ved navn ”Virksomhedstilpasset intervention med intelligent motion mod smerter i nakke-skulderregionen (VIMS)”, som foreløbigt viser meget lovende resultater. Formålet med projektet er at skabe øget viden om, hvordan motion tilpasset den enkelte medarbejders ressourcer og arbejdsbelastning kan gennemføres i praksis, så der opnås en optimal effekt mht. prævention eller reduktion af nakke-skuldersmerter ved computerarbejde og ved industrielt ensidigt gentaget arbejde. Vi kalder det for ”Intelligent Motion”.

Perspektivering
De beskrevne indsatser i denne årsrapport underbygger nogle vigtige pointer:

- Sunde medarbejdere giver lavere sygefravær.

- Sundhedsfremme og arbejdsmiljø kan være to sider af samme sag.

- Vigtigheden af en organisatorisk forankring af det forebyggende arbejde.

- Tilpasning af det forebyggende arbejde til den enkelte medarbejders arbejde og fysiske formåen.

Forebyggelsesfondens muligheder for at støtte projekter, der udvikler metoder til integration af sundhedsfremme og arbejdsmiljøindsatsen, har et meget stort potentiale til at vise vej til, hvordan trivsel, godt helbred 67 og nærvær på arbejdspladserne kan gå hånd i hånd. Der er dog behov for systematiske studier af effekten af sundhedsfremmeindsatser på arbejdspladsen. Dette er nødvendigt for at sikre omkostningseffektivitet for samfundet og virksomhederne, og etisk set skal den enkelte kunne være sikker på, at anstrengelserne giver den lovede effektive forebyggelse af de helbredsrisici, man vil påvirke.